Det lille drivhus_318x211px
Takket være hjælp fra frivillige og patienter er det lille drivhus igen blevet grønt og frodigt.

DET LILLE DRIVHUS OG HAVESTUEN I DET STORE DRIVHUS

Fra støv og tidsler til en grøn oase med figen-, mandel- og ferskentræer. Her kan man ligge på et tæppe i det grønne og nyde den danske sommer & lækkerier fra caféen… selv når det regner.

Det grønne miljø gør drivhusene populære. Her kan man både sidde ude og inde på samme tid. De har bl.a. været brugt til netværksmøder, firmaudflugter, kurser, yoga og PopUp restauranter. De utraditionelle omgivelser og den tætte kontakt til naturen har i følge vores gæster en særdeles positiv indflydelse på stemningen. Det betyder også, at man kan høre, når det regner, og at vi flytter selskaberne ud på græsset under parasoller på meget varme dage.
Der kan sidde 50 personer i det lille drivhus og ca. 25 personer i havestuen i det store drivhus.
Møde/kursus udstyr: flipover og tuscher.

Det lille drivhus_199x211pxFamiliefrokost i havestuen i det store drivhus, PopUp restaurant Sankthans aften i det lille drivhus og café-dag en sommer weekend.

Det lille drivhus2_318x211pxYoga i havestuen og den sidste sommerdag nydes på terrassen foran det lille drivhus.

ÅBNINGSTIDER I CAFEEN

LØRDAG & SØNDAG 13-17

CAFÉ, URTERSALG OG KULTURELLE EVENTS

Foreningen Sct. Hans Have har fået en unik mulighed for at aktivere nogle af de faciliteter, der står ubenyttede på Psykiatrisk Center Sct. Hans område ved fjorden i Roskilde.

Stedet er en helt vidunderlig oase, der både rummer en fantastisk historie og enestående natur og have-oplevelser. Vi sælger kage og kaffe i caféen, krydderurter i drivhuset og arrangerer forskellige kulturelle begivenheder. Stedets grønne rammer egner sig desuden til netværksmøder, konferencer og firma-events.

Visionen for Sct. Hans Have er at fremme den mentale sundhed gennem natur, kultur og fællesskab.

Vil du være med til at skabe liv på et af de smukkeste steder i Roskilde så støt os med et medlemskab eller meld dig som frivillig.

FIND VEJ

Sct. Hans Have
Bistrup Alle 40
4000 Roskilde

KORT
FÅ REJSEBESKRIVELSE