Drop-in juleworkshop

Gartneriet fyldes med pyntegrønt, og vi vil gerne inspirere til, hvordan du kan bruge dette til at pynte op til jul. Derfor inviterer vi til drop-in workshop lørdag d. 23. november kl. 13:00-15:00, hvor vi bl.a. viser hvordan man kan lave flotte stjerner af grene, kogler og andet grønt.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

Bliv inspireret af Janne Baun Lützhøft, der er kreativ blomsterbinder, indretningsarkitekt og naturelsker. Hun arbejder, foruden i Sct. Hans Have, i VOKS – planter med omtanke, som er en nystartet virksomhed med fokus på unikke plantedesigns, genbrug og boligsocialt arbejde i Albertslund.