HISTORIEN OM SCT. HANS HAVE

Chok-behandlinger med iskoldt vand og levende ål. Kunstigt påført malaria og menneske-centrifuger…

… Sådan er syge mennesker igennem tiden blevet behandlet for deres lidelser på Sct. Hans Hospital. Heldigvis har psykiatrien bevæget sig langt siden, og i øjeblikket planlægges en moderne udvidelse af Sct. Hans Hospitals østlige afdeling. Udviklingen har også betydet, at der i vest- området står flere smukke bygninger og faciliteter mere eller mindre ubrugte hen.

Projektet Sct. Hans Have skal skabe nyt liv i et område med en hel særlig historie. Fokus er at forebygge psykiske lidelser og stress ved at styrke den mentale sundhed.

I dag bruges området allerede flittigt og i voksende omfang til motion og rekreative aktiviteter. Ideen om en afstressende folkelige have udspringer således både af den historiske brug af stedet og en udvikling og et behov, der allerede eksisterer.

LIDT OM SCT. HANS HOSPITALS HISTORIE

Historien begynder efter alt at dømme i det 13. århundrede, hvor man etablerede spedalskhedshospitalet Skt Jørgensgård, der senere blev forenet med Helligåndshuset. I 1630 flyttede hospitalet uden for Københavns volde og blev samtidig indrettet til hospital for fattige og epidemisk syge samt til dårekiste. Stiftelsen havnede efter flere flytninger uden for Vesterport ved Kalvebod Strand, hvor det lå i godt 100 år.

Omkring 1749 betænktes Stiftelsen med rigelige gaver af en fransk, katolsk galanterihandler, Glaudi Rosset, og fik derefter det officielle navn, »Sankt Hans Hospital og Claudi Rosset’s Stiftelse«. I 1769 flyttedes Sankt Hans Hospital til Ladegården, hvor det før havde haft til huse, og som Fattigvæsenet nu købte af landmilitæretaten. Her husedes i 40 år 500 lemmer, deriblandt en del psykisk syge og 180 syfilisramte under forhold, der gav anledning til megen kritik, blandt andet i Niels Ditlev Riegels blad Månedsskriftet Kiøbenhavns Skilderie.

I 1807 måtte Ladegården rømmes under Københavns bombardement, og efter krigens afslutning købte Københavns magistrat (i dag Københavns Kommune) i 1808 Bistrup Gods ved Roskilde og overflyttede 1816 Skt. Hans Hospital dertil. Samme år ansattes Johan Henrik Seidelin som hospitalets første overlæge. Først i 1860 fjernedes dog de sidste fattiglemmer, således at Skt. Hans Hospital udelukkende blev brugt som ’sindssygeanstalt’ for København.

Mens landets øvrige sindssygevæsen udviklede sig til at blive et statsanliggende, har København stedse, som de fleste storbyer, selv draget omsorg for sit sindssygevæsen, der støt voksede i takt med byen – ikke mindst Skt. Hans Hospital.

I 1860 foretog man den første betydelige udvidelse, der bragte anstalten på højde med tidens fordringer. Omkring 1902-05 blev der opført et elektricitetsværk samt centralvarmeanlæg med varmtvandsanlæg. 1919 foretog man flere store udvidelser, og hospitalet, der da var vokset til at rumme 1500 mennesker med psykisk sygdom, blev delt i to hospitaler, et for mænd og et for kvinder, dog under fælles administration. Samtidig blev hele Skt. Hans Hospital lagt ind under Københavns hospitalsdirektør, der derved blev leder af hele Københavns hospitalsvæsen.
Afdelingen Fjordhus fra 1872, der fortsat fungerer som psykiatrisk behandlingssted.
Da Boserup Sanatorium blev nedlagt som tuberkulosesanatorium i 1940, blev bygningerne indrettet som en afdeling under Sct. Hans Hospital med plads til 140 patienter.

Samtidig med udbygningen af Sct. Hans Hospital foregik en udbygning af plejehjem og plejehospitaler i andre dele af regionen, ligesom der foregik en løbende udbygning af psykiatriske behandlingssteder. Dertil kom yderligere at andre behandlings- og boformer for psykisk syge vandt indpas.

Dette resulterede i at Sct. Hans Hospital løbende afhændede dele af hospitalets bygninger og afdelinger. I 1987 blev de østlige dele af hospitalet afhændet til Roskilde Amt, som her indrettede Roskilde Amts Sygehus Fjorden. Omkring 1990 afhændede Sct. Hans Hospital afdelingerne i Aunstrup og Boserup.