Forløb for ledige

I Sct. Hans Have tilbyder vi forløb til ledige, der har brug for oplæring og opkvalificering i arbejdsopgaver, der knytter sig til gartneri og havebrug samt køkken og cafe arbejde.

Vi kan tilbyde arbejdsopgaver tirsdag – fredag kl. 8:30 – 15:00. I perioden marts – oktober er der ligeledes mulighed for at deltage i weekendarbejde.

Derudover vil der være mulighed for individuelle vejledende samtaler med fokus på udvikling af funktionsniveau og arbejdsidentitet, samt støtte til at afdække fremtidige beskæftigelsesmuligheder eventuelt gennem eksterne praktikker, hvor Sct Hans Have vil være involveret i at finde relevante virksomheder.

Forløbene tilrettelægges individuelt både i forhold perioden, arbejdstid samt arbejdsindhold og kan således skræddersys, så det passer til den enkeltes interesser og situation.

For yderligere information kontakt katrine@scthanshave.dk eller tlf. 51939677

“Forløbet har givet mig erfaring i, at der er noget jeg kan. Man bliver inviteret ind i et fællesskab og får lov til at folde de ting ud, man kan. Det har været meget givende.”

– Citat fra ledig i forløb

”De frokoster man har hernede giver også rigtig meget. Det er svært at være i det, når man ikke kender folk. Men fordi at alle er søde og imødekommende, snakker pænt, og at det hele foregår i roligt tempo, har det en positiv effekt. Folk farer ikke rundt. Sådan føler jeg det i hvert fald ikke.”

– Citat fra ledig i forløb