Mindearrangement

Sct. Hans Have tilbyder sine smukke omgivelser til afholdelse af arrangement efter en begravelse.

I vores to fine drivhuse vil der være mulighed for at tage en smuk og fredfyldt afsked med afdøde i grønne og idylliske rammer.

Det kan være svært på forhånd at vide, hvor mange personer der kommer med til et sådant arrangement, og derfor er køkkenet fleksibelt i forhold til, hvor mange der skal bestilles til.

I Glashaven er der plads til ca. 35-40 personer, og i Det Lille Drivhus kan I sidde mellem 60-70 personer.
Når vejret er godt, er det også muligt at være udenfor i enten bærhaven, under pergolaen eller på græsplænen ved thujahækken.

Kontakt os på info@scthanshave.dk eller på telefon 27845666, så vi kan aftale nærmere.

Forplejning

Kaffeselskab:
Kaffe, te og havens urtete ad libitum
Lyse surdejsboller med smør
Æble eller pærekage med mynteskum og knas

Pris 125 kr. pr person 

Sandwich, kage og kaffeselskab:
2 slags sandwich i hjemmebagt surdejsbrød med pålæg, salat og urter fra drivhuset
Æble eller pærekage med mynteskum og knas
Kaffe, te og havens urtete ad libitum

175 kr. pr person

Øl, vin og vand serveres fra buffet og afregnes efter forbrug.

Det koster 2500 kr. at leje Glashaven eller Det lille drivhus til arrangementet.

Citat fra tidligere arrangement:

”Da vi skulle bisætte vores gamle far en dag sidst i august, betød det enormt meget for os, at vi kunne gøre det i så uformelle, lyse og livsbekræftende rammer, som Sct. Hans Have tilbyder. At vores far så var gammel sejler, og at vi her kunne sidde blot et stenkast fra fjorden, gav bare rigtig god mening for os tre søskende.

Alle vores gæster var så begejstrede over den uhøjtidelige servering og holdning, der præger stedet, samtidigt med at alt foregår professionelt og med høj kvalitet. Skuldrene faldt ned og knuden i maven slap sit tag i løbet af nogle dejlige og mindeværdige timer både i og udenfor det smukke drivhus”

– Hanne Jakobsen, Roskilde.