
Café
Køkkenet er hjertet i Sct. Hans Have. Vores køkken byder på frokost til den store og den lille sult, smukke blomsterpyntede kager, sval vin & øl, kolde lemonader og varme drikke.
Menuen følger årets rytme. Vi holder af mad lavet fra bunden af egne eller lokale økologiske råvarer. Vi lægger stor vægt på at bruge de mange forskellige krydderurter, bær og blomster, som vi dyrker og sælger i haven – som pynt på kager og frokosttallerkner, i salater, i pesto, i safter og i det hele taget som grundlæggende smagsgiver i køkkenet.
Vores kolde lemonader serveret med is, citron og frisk mynte er tilberedt af økologisk æble- og druemost fra Hesselbjerggaard. Vores øl er fra Herslev Bryghus og selv vores kaffe er ristet lokalt af Just Coffee. Urte-teen er fra vores egne te-bede.
Vi elsker søde sager. Kagemenuen byder på skærekager med masser af frugt, kæmpemarengs med mynteskum, frisk frugt, knas og chokolade og en lille hyggelig gammeldags æble- eller rabarberdessert.
Vi hylder de gode råvarer, og gør alt, hvad vi kan, for at undgå madspild. Derfor kan menuen ændre sig hen over dagen. På den måde er vi sikre på altid at kunne tilbyde vores gæster en frisklavet, smagfuld frokost eller sødt til kaffen.
Bemærk: Det er ikke muligt at reservere bord i caféen, men haven er stor og har plads til mange, så der er god mulighed for at finde en plads


