DareGender mandegruppe – Efterår 2025
Kære mand.
Er du klar til at lære dine følelser bedre at kende? Og lytte til, hvad der fylder i andre mænds liv? Tilmeld dig DareGenders gratis mandegrupper nu.
En mandegruppe er 10 mænd, der én gang om ugen mødes i en nær, fortrolig samtale, som faciliteres af DareGenders uddannede facilitatorer. Hver mødegang fokuserer på et udvalgt tema.
Gennem samtalerne lærer vi os selv at kende og får et ærligt indblik i andre mænds liv. Vi deler tanker og oplevelser, vi ellers ofte holder for os selv. Sætter ord på følelserne – og man må også gerne være stille.
Sammen skaber vi friere og mere givende måder for mænd at være sammen på. Vi udfolder, hvad mænd kan være. DareGenders mandegrupper er for alle aldre. Vi byder dig velkommen uanset baggrund, etnicitet, seksualitet etc.
Vi tilbyder mandegruppeforløb i Roskilde som udendørsgruppe om tirsdagen, hvor man sidder om et bål. Gruppen begynder kl. 18 og slutter kl. 21. Den har opstart i uge 36 og slutter i uge 45, med pause i uge 42.