Fyraftensmøde for Haveværter

Vil du være med til at passe på Sct. Hans Have og blive en del af et særligt fællesskab? 🙌🏻

Den 3. februar kl. 16 til 18 inviterer vi til Fyraftensmøde for frivillige haveværter – garvede som nye. Er du nysgerrig efter at høre mere om, hvordan du kan blive en del af havens liv i 2026, så kig forbi! 🌱

Lige nu er Sct. Hans Have i vinterhi. Men om ikke så længe vil det begynde at spire rundt omkring i havens mange haver. Tulipanerne vil spire frem i Frugtlunden, gartneriet bliver fyldt med forårsblomster i alle farver og køkkenet vil igen dufte af urter og krydderier, for en ny sæson står for døren – og det bliver igen en helt særlig én af slagsen.

Måske du har grønne fingre? Kan svinge en køkkenkniv eller en kost? Eller måske du vil være en del af Kultur-fællesskabet ? Det kan også være, at du blot nyder at være med og hjælpe til i vores rare have-fællesskab.

De fleste haveværter mødes tirsdage kl. 9 til en kop friskbrygget kaffe i Det lille drivhus. Her fordeler vi opgaverne og vi slutter af kl. 12 med fælles frokost ved langbordene. Andre er med fredage eller i weekenden. Der er et væld af opgaver, og du behøver ikke at kunne en hel masse i forvejen. Vi finder altid ud af det sammen.

Kigger du forbi Fyraftensmødet for at høre om alle mulighederne, så send os gerne en mail til frivillig@scthanshave.dk senest fredag 30. januar – så ved vi hvor meget kaffe vi skal brygge ☕️