Kulturtræf 2026

Vil du være med til at give liv til Sct. Hans Haves Kulturprogram 2026?
Vil du være Kulturarrangør i et frodigt Kulturfællesskab?

Så er du inviteret til Kulturtræf i Sct. Hans Have, torsdag den 29. januar kl. 16.00-17.30 i havecaféen.

Vi deler idéer til Kulturprogram 2026 og vi taler om, hvordan vi sammen kan skabe Kulturprogram 2026.

Meget er det samme i haven – men det nye år vil også byde på nye muligheder. Det vil Tina Unger løfte sløret for…… Sikkert er det af havecaféen åbner for den nye sæson fredag den 6. februar kl. 11 og at Sct. Hans Have holder åben onsdag til søndag hele året frem til jul.

Det er anden gang, at vi mødes i dette fællesskab. Sidste år var vi en bred skare af kultur-aktører med virke og interesse indenfor natur, børn, kunst, litteratur, bevægelse, musik, bæredygtighed, gastronomi og historie, der mødtes i Glashaven. Det gav mening – og var livsbekræftende, at opleve denne gejst og interesse i at folde havens Kulturliv ud for en bred skare af mennesker.

Med dette afsæt glæder vi os til Kulturtræf 2026.

Vil du med, så tilmeld dig her. Så ved vi, hvor meget kaffe vi skal brygge.