Forårsåbning i Sct. Hans Have – 17. april!
Den 17. april kan du sætte stort kryds i kalenderen. Vi slår nemlig denne dag igen havelågen helt op til en sprød ny sæson i haven. Skønne dufte af lokale, økologiske råvarer fra det helt nye køkken vil fylde Strøget, vi inviterer indenfor i den nye havecafe og havebutikken i gartneriet bliver selvfølgelig fyldt med fine økologiske forårsblomster og påskegodter. Cafeen byder endnu en gang på dejlig frokost, liflige lemonader, smukke blomsterpyntede kager og en god kop kaffe som altid – og gå ikke glip af oplevelsen af de 40.000 forårsløg der spirer i haverne til den tid!