Fejr dine særlige dage i Sct. Hans Have
En dag i haven er noget særligt. Her samles I i grønne omgivelser, hvor bordene dækkes med blomster fra haven, maden tilberedes med økologiske råvarer fra vores egne haver og lokale producenter, og der er god tid til at nyde både hinanden og omgivelserne.
Uanset om I planlægger en fødselsdag, reception, hverdagsfrokost eller en anden særlig anledning, finder I her inspiration til jeres næste arrangement.
Vores arrangementer afholdes som udgangspunkt i caféens åbningstid. Se de enkelte sider for information om tidspunkter og muligheder.
Læs mere om vores koncepter, lokaler, mad, priser og bookingmuligheder nedenfor.


Private selskab
Til fødselsdage, jubilæer og andre særlige anledninger.
- Privat drivhus i 5 timer
- Sæsonbaseret 3 retters frokost
- Velkomstdrink
- Vand, kaffe og te ad libitum

Reception
Til uformelle fejringer, ferniseringer og hyggelige sammenkomster.
- Privat drivhus i 5 timer
- Tre slags fingermad
- Vand, kaffe og te ad libitum

Hverdagsfrokost
Til grupper, der ønsker en hyggelig frokost i haven.
- Sæsonbaseret frokostbuffet inkl. et glas hjemmelavet lemonade
- Hjemmebagt kage, kaffe og te
- Bordreservation i drivhus i 2 timer

Sådan booker du
For at booke sender du en mail til os med en kort beskrivelse af jeres arrangement, ønskede dato(er) og det forventede antal gæster. Når vi har modtaget jeres henvendelse, vender vi tilbage hurtigst muligt.


Ønsker I at benytte vores kapel?
Vores stemningsfulde kapel kan danne rammen om både vielser, mindesammenkomster og andre personlige ceremonier. Ønsker I at samle familie og venner til en særlig anledning, kan kapellet kombineres med en reception i et af vores drivhuse.
Havens køkken
Maden er en central del af oplevelsen hos os. Den tager udgangspunkt i det grønne, i sæsonens råvarer og i det gode madhåndværk.
Retterne laves fra bunden og vi samarbejder med lokale økologiske og biodynamiske jordbrugere. Krydderurter, bær, frugt og blomster høster vi i haven. Grøntsager, gris, fisk, æblemost og meget mere får vi leveret fra lokale producenter.
Vi gør os umage med at sammensætte menuen, så det grønne fylder, og kødet får lov at være smagsgiver.


Find det drivhuse, der passer til jeres arrangement
Hvert af vores drivhuse har sin egen stemning, fra vinranker og frugttræer til blomstrende bede og rolige haver. Uanset om I drømmer om en frokost blandt blomster, en reception i grønne omgivelser eller et privat selskab i et lyst drivhus, har vi et sted, der passer til dagen.


