Frugthaven
Frugthaven indbyder til indre ro og refleksion. Her kan krop og sind restituere. Her er buske og anden vegetation, der får haverummet til at fremstå trygt og beskyttende. I Frugthaven kan man på en travl weekend, med mange besøgende i café-området, stadig finde ro og fred.
Tryghed og væren er nøgleord i denne kravløse have. Fra havens spredte bænke kan man overskue haven. Havens siddepladser er indrettet med ’flugtveje’, så man kan forsvinde ud af haven, hvis man føler sig forstyrret. Vandet giver en beroligende rislende lyd, der skaber rum for fordybelse og stille samtaler.
Under træerne vokser vilde danske stauder til gavn for bier, sommerfugle og andre insekter. Om foråret dækkes jordbunden af et flor af løg-planter.
Haven bidrager med økologisk frugt og nødder, der høstes til caféens køkken. Planter og blomster i frugthaven er desuden moderplanter til formering i gartneriet og indgår i smukke buketter til selskaber og caféen.
Haverummet udvikles i perioden juli – oktober 2023