Firmaarrangementer på fredage

Sct. Hans Have er ideel til teamudvikling, kundearrangementer, personalearrangementer og andre typer af arrangementer, hvor målet er idéudvikling og planlægning ved gode samtaler og kreativitet imellem mennesker.

Haven ligger langs Fjordstien, der forbinder denne smukke historiske have med Roskilde by og Boserup skov. Sct. Hans Have ligger blot ½ times kørsel fra København. Her er gratis parkering lige uden for haven og bus 207 kører hertil hver halve eller hele time. Vi kan også anbefale at cykle eller gå hertil fra Roskilde station.

Vores økologiske køkken nærer stor kærlighed til vores frodige opland og samarbejder tæt med egnens dygtige jordbrugere. Vi byder på morgenmad, frokost, smukke blomster pyntede kager, vores egen lemonade samt varme drikke. Et besøg i Sct. Hans Have café er som at tage en bid af haven og vores nære opland.

Sct. Hans have er en socialøkonomisk virksomhed, der med udgangspunkt i stedets særlige historie har som formål at fremme mental sundhed. Vi har i snart 10 år engageret patienter fra Psykiatrisk center Sct. Hans og andre borgere i sårbare positioner i arbejde, der skaber mening og værdi for mange. Vi kalder dette ’det inkluderende arbejdsfællesskab’.

Når I holder møde i Sct. Hans Have støtter I dette vigtige arbejde. På den måde er I med til at sikre, at patienter fra Psykiatrisk center Sct. Hans og andre borgere i sårbare positioner oplever ’the need to be needed’.

Firmaarrangementer
firmaarrangementer
firmaarrangementer

Glashaven eller Det lille drivhus danner en perfekt ramme om jeres møde. I får det stillet til rådighed i det tidsrum I ønsker og køkkenet sørger for forplejningen. Hvis I ønsker det sætter vi projektor og lærred op. Vi sørger også for skrivehæfter, post it mv.

Læs mere om faciliteter og forplejning her

Et møde i Sct. Hans Have giver gode muligheder for at kombinere jeres møde i haven med en frisk gåtur.

Et firmaarrangement i Sct. Hans Have kan også suppleres med en rundvisning eller en naturvandring, så I kan give jeres medarbejdere eller kunder en anderledes og givende oplevelse, der skaber en forskel. Læs mere her.

Besøg i forbindelse med Global Leader Seminar og personalearrangement.

”Sct Hans Have er et særegent sted fyldt med ildsjæle, der kæmper for at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse og samtidig respektfuldt og professionelt tilbyder mennesker med mentale sygdomme et meningsfyldt arbejde.Det har været den perfekte ramme for flere af vores arrangementer i og vi kommer gerne igen.” – Anders Schroll, Vice President,Corporate Communication & Public Affairs, Lundbeck.