Sct. Hans Haves kulturprogram 2024

I 2024 har Sct. Hans Have 10-års jubilæum og det fejrer vi gennem hele året!

Jubilæumsprogrammet er kulminationen af en række skønne samarbejder, partnerskaber og gode folk der folder havens mangfoldige kvaliteter ud på en masse forskellige måder.

Vi bygger sammen videre på kulturens rolle i Sct. Hans Have. Programmet favner vidt og bredt, og vi håber at du vil gå på opdagelse og tage del i lige netop dét, der taler til dig.

Samtaler Under Bøgen

SONGBIRD – Hvad er værdien af en fugls sang?
Talk: Madelaine Kate McGowan og Simone Aaberg Kærn 
Musikperformance: Lucie Cure.
Den 4. august 2024, kl. 14 – 15.30 – Under Bøgen i Kapelparken // Billetpris: 150 Kr.

I denne talk mødes de to kunsterne, Madeleine Kate McGowan og Simone Aaberg Kærn, i en samtale om naturen, klimakrisen og kunstens rolle. Eksisterer naturen udelukkende på menneskets præmisser? Hvad er skønhed og for hvem? Mister vi os selv når naturen forsvinder – og kan kunsten bringe os nærmere de svar, vi søger?

Andet akt
SONGBIRD – hvad er værdien af en fugls sang?
Ved operasanger og mezzosopran, Lucie Cure.
I anden akt af denne talk fremfører operasanger og mezzosopran Lucie Cure, værket ’SONGBIRD– Hvad er værdien af en fugls sang?
Forvent en særlig publikumsoplevelse når Cure imiterer ederfugl, rødben, hvid stork, dværgfalk og andre fugle på den danske rødliste.
Værket er skabt af Madeleine Kate McGowen, som en refleksion over fuglene på den danske rødliste.

LÆS MERE HER

OG FIND BILLETTER HÉR!

Arrangementet modereres af journalist og kulturkoordinator, Hanna Liv Leanderdal. 

Samtaler under bøgen er støttet af Roskilde Kommune, Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.

Sommersalon med Signe Wenneberg

18. august kl 14.00-15.00 // Under bøgen, Kapelparken i Sct Hans Have // Billetpris: 150 kr.

Kom til sommersalon under bøgen med Signe Wenneberg og hør, hvordan forfatteren og foredragsholderen bruger haven og naturen til at håndtere livets mange kriser – både de personlige og dem, som påvirker os udefra i en tid præget af konflikter, klimaforandringer og biodiversitetskrise. Signe vil tale om, hvordan vi navigerer gennem svære tiden, og hvorfor vi bør bruge naturen som katedral og haven som vores regenerative terapirum.

Ingen sommersalon med Signe Wenneberg uden en opfordring til handling. Tiden kræver engagement og grøn omstilling.  Det kan synes uoverskueligt, men Signe guider os til handling efter mottoet “ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget”.

Signe er en af Danmarks førende stemmer inden for grøn omstilling og bæredygtig livsstil i Danmark. Gennem sine bøger, foredrag og via sin meget store Instagramkanal arbejder Signe Wenneberg for at skabe øget bevidsthed om bæredygtighed, biodiversitet og bygningskulturarv.

KØB DIN BILLET HER!

Arrangementet er en del af Samtaler under bøgen. Samtaler under bøgen er støttet af Roskilde Kommune, Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.

Litterær Havevandring med forfatter og kulturgeograf, Emmy Laura Pérez Fjalland

25. august kl. 12.00 // Kapellet, Bistrup Allé 34 //Billetpris 95 kr.

Hvad er en have egentlig? Og hvor starter og slutter den? Det har forfatteren og kulturgeografen Emmy Laura Pérez Fjalland undersøgt i Sct. Hans HaveForfatteren er aktuel med bogen Sct. Hans Have, Haverne i haven ved fjorden. Du inviteres med på en sanselig vandring gennem havens haver og mangeartede fællesskaber. På særligt udvalgte steder, vil vi stoppe og læse stedsspecifikke passager fra værket. Denne havevandring er en anledning til at opdage, eller måske at genopdage, nye sider af Sct. Hans Have, landskabet omkring og din egen sansende krop heri. 

LÆS MERE OG FIND DIN BILLET HER!

Arrangementet er en del af Samtaler under bøgen. Samtaler under bøgen er støttet af Roskilde Kommune, Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.

Broderi Under Bøgen

25. august kl. 14.00-16.00 //Under Bøgen i Kapelparken (I Kapellet i tilfælde af regn) //Billetpris: 175 kr. inkl. en forfriskning

Haven inviterer til en broderieftermiddag i selskab med Kris fra Følsomt Broderi. Eftermiddagen er for alle uanset forkundskaber og kræver blot, at du har lyst til at tage på en opdagelsesrejse i dig selv og brodere det hele ud. Naturen og fællesskaber har en beroligende, helbredende effekt på os. Derfor broderer vi denne eftermiddag sammen med andre under åben himmel. Dagen tema er: ”Alle mine drømme og alle mine håb.”

Kris er fortaler for man broderer med fristing for derigennem at finde sit eget poetiske udtryk, og du vil blive guidet godt i gang med broderiet. Undervejs vil der blive læst højt af litteratur, der passer til dagens tema.

Kom med til en eftermiddag under Bøgen (eller i kapellet i tilfælde af regn), hvor pulsen skal helt ned og hænderne i gang.

LÆS MERE OG FIND DIN BILLET HER!

 

Arrangementet er en del af Samtaler under bøgen. Samtaler under bøgen er støttet af Roskilde Kommune, Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.

Børn & Natur

Naturnauterne: naturmissioner for børn! 

5. juni (Grundlovsdag) kl. 16-18 // Mødested: Strøget i Sct. Hans Have // Billetpris 75 kr. 

TinyChange inviterer børn på små naturmissioner rundt omkring i Sct. Hans Have. Først skal vi gøre os klar til missionerne og lave vores egen missionsmaske. Derefter får alle børn et missionskort med hemmelige koder og en missionsbog med 15 sjove og vilde naturmissioner, som de skal løse sammen med deres voksne.

Børnene skal blandt andet finde farver og mønstre, løse gåder og knække koder og gøre det lidt ekstra rart og vildt for Sct. Hans Haves pindsvin, bier, mariehøns og sommerfugle. Mens børnene leger, lærer de om alle de fantastiske dyr og insekter, der findes i den danske natur, og hvordan vi passer godt på dem.

FIND BILLETTER HER!

 

Arrangementet er en del af arrangementsrækken ”Onsdage på Centralen”. Caféen er åben fra kl. 15.00 til 20.00 og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer før og efter arrangementet.

Kunst, Kultur & Fordybelse

Søndagskoncert i kapellet med Jazzkvartetten Totemtanz

2. juni kl. 14-15 // Kapellet // Billetpris 80 kr. som går ubeskåret til havens sociale arbejde. Du kan købe billetter her.

Jazzkvartetten Totemtanz (Et totem er enhver organisme i naturen som våger eller bistår en gruppe mennesker, såsom en familie, klan eller stamme) fylder denne søndag eftermiddag kapellet med melodiske lydlandskaber. Oplev kvartettens medrivende univers, der sammenspinder nordisk folkemusik og jazz med europæisk kabaret og moderne kompositionsmusik.

Kvartettens andet album In Trödelmarkt der Träume (Drømmenes loppemarked) er udkommet i år. Du kan lytte til Totemtanz på alle streamingtjenester og læse mere her: https://totemtanz.dk

 

Caféen er åben fra kl. 11.00 til 17.00 og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer før og efter koncerten.

Words & Loops – Spoken word og jazzede lydsløjfer i haven

14. Juni kl. 16-18 // Mødested: Det lille drivhus // Gratis

Nyd en hyggelig fredag eftermiddag i Sct Hans Have med Words & Loops. Forfatteren Simon Fruelund og musikeren Christian Coff inviterer publikum ind i et univers af spoken word og jazzede lydsløjfer. Fruelund fabulerer over hverdagens smukke absurditeter, mens Coff på altklarinet, fløjte og loops sætter musikalsk strøm til teksterne. Duoen optræder med numre fra deres kommende album Den nøgne abe.

Simon Fruelund har udgivet syv bøger på forlaget Gyldendal. Han brød igennem i 2006 med romanen Borgerligt Tusmørke. Hans seneste udgivelse er digtsamlingen Optegnelser fra verdens ende.

Christian Coff har optrådt og indspillet i forskellige konstellationer, bl.a. med Megafauna og Totemtanz. Han er desuden tidligere forsker og møller, nuværende whiskybrygger og forfatter til bogen Smag for etik.

Caféen holder åbent fra kl. 16-18 og tilbyder forfriskninger. Simon og Christian går på kl. 17. Der er ingen tilmelding – duk bare op!

Koncerten er støttet af Roskilde Kommunes Musikbypulje

Folkemusikfest i Sct. Hans Have

16. juni kl. 13.00 – til de sidste toner flyder ud over fjorden // Gartnerhuset // Gratis – ingen tilmelding.

Roskilde Spillemandslaug, Roskilde Folkedanserlaug og Rødder, Fødder & Stemmer genopliver stemningen fra de fantastiske søndage i Folkeparken under Roskilde Spillemandsstævne.

I det nyrenoverede Gartnerhus fra 1815 er der de flotteste gildestuer med fine trægulve lige til at danse på. I haven er der kroge til buskspil og sang, og der er mulighed for at være indendørs i tilfælde af regn. Kom gerne i god tid, spis en lækker frokost i cafeen og se dig omkring i alt det grønne.

Program
Kl. 13.00 – Tre fællesmelodier – For noder: se under spillefolk.dk/nodesamling/repertoirelister/Roskilde) Herefter er der mulighed for at skrive sig på plakaten til spil til dans i Gildestuerne.

Kl. 14.30-15.00 – Dansesæt for børn.

Cafeen lukker kl. 17.00, men vi bliver hængende, til de sidste toner flyder ud over fjorden!

Læs mere på lirumlarum.dk ! 

Arrangører: Roskilde Spillemandslaug, Roskilde Folkedanserlaug og Rødder, Fødder & Stemmer

Tak til Roskilde Kommune for støtte.

Guidet fælleslæsning i Glashaven – poetisk fordybelse for voksne

12. juni kl. 16 // Glashaven // Gratis

Oplev en Guidet Fælleslæsning i Havens smukke og historiske omgivelser.

Guidet fælleslæsning er en åben tilgang til litteraturen, og det kræver derfor ingen forberedelse fra din side. Bare kom, lyt og vær med. Bibliotekar og læseguide, Mirja Bonné Stibolt læser en udvalgt tekst op, og undervejs taler vi sammen om de stemninger og tanker, som fortællingen vækker.

Det kræver ingen forberedelse fra din side, du skal bare komme, lytte og være med. Caféen er åben fra kl. 15.00 til 20.00 og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer før og efter arrangementet.

Begrænset antal pladser efter først-til-mølle-princippet!

Arrangementet er en del af arrangementsrækken ”Onsdage på Centralen”. 

“I mørket beder vi solen huske os” af Museet for samtidskunst

25. august til 21. december 2024 // Mødested: Sct. Hans Have

Med efteråret som udstillingsrum præsenterer Museet for Samtidskunst udstillingen I mørket beder vi solen huske os i Sct. Hans Have med værker af otte kunstnere, der forholder sig menneskets forhold til naturen.

Efteråret er forvandlingens tid: Træerne suger næringsstoffer til sig og dets blade ændrer farve. Naturen er i en overgangstilstand og gør klar til vinteren.

Således sker der også en forvandling af udstillingen, som består af to dele: én hvor forrådskammeret bugner og værkerne præsenteres i deres første og én hvor værkerne er gået i proces med naturen i gradvise tilstande af kompostering og dvale. I denne del af udstillingen bydes de mørke dage velkommen med sammenkomster frem til vintersolhverv.

 

MERE INFO FØLGER…

Hold øje med denne side samt vores kalender!

Fællesskab & Fejring

Langbordsmiddag og fejring af høsten med toner af KorKor 

8 september kl. 13.00 – 17.00 //  Strøget

Vi dækker op i Strøget med langborde, blomsterbuketter og parasoller. Iben, Mette og Julie tilbereder den skønneste frokost af alt det bedste haven og vores nære økologiske producenter tilbyder af grønsager, bær, frugt, urter og øl. Pop up koret KorKor inviterer alle til at synge høstens sange fra kl. 11.00 med efterfølgende koncert i Strøget kl. 13.00.

MERE INFO OM TILMELDING KOMMER SNART!

Rundvisninger

Sct. Hans Have – haverne i haven ved fjorden

Alle datoer samt billetter kan findes her!

Billetpris: 95 kr.

Midt i Nationalpark Skjoldungernes Land og smukt placeret ved Roskilde fjord finder du Sct. Hans Have.

På denne rundvisning får du en god forståelse for al livet i Sct. Hans Have. Med tråde tilbage i historien fortæller vi om livet i Sct. Hans Have i dag og den nære fremtid. Du får en praksisnær forståelse for hvordan natur og haver kan bidrage til større mental trivsel, men også til hvordan du kan indrette din have til glæde for livet i haven og en smagfuld høst.

 

Billetindtægten går ubeskåret til havens sociale arbejde – altså til at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer kan deltage ligeværdigt i arbejdet med at bevare og tage vare om haven.

Kirkegårdsvandringer: Glimt af psykiatriens historie fortalt af Karin Garde

28. juli og 15. september // Kl. 14-15 // Mødested ved butikken i Sct. Hans Have // Billetpris: 95 kr.

Karin Garde, tidligere overlæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og leder af Sct. Hans museum,viser rundt Sct. Hans Hospital kirkegård og beretter om de mange fortællinger,der gemmer sig på dette særlige sted. Karin Garde blev ansat på Sct. Hans Hospital i 1974 og har i sit virke altid været drevet af et brændende ønske om at hjælpe mennesker med forfærdelige og svære sygdomme. Hun kender om nogen udviklingen indenfor psykiatrien, som hun formidler uden omsvøb og med hjerte. 

Kirkegården på Sct. Hans er et kulturhistorisk område, der igennem tiderne har fungeret som begravelsesområde for patienter og personale fra Sct. Hans Hospital. Mange grave og gravsten er ryddet, men der er fortsat enkelte ”aktive” grave på kirkegården.  

Karins vandringer er altid populære, så husk at købe en billet.

BILLETTER FINDES HÉR!

Billetindtægten går ubeskåret til havens sociale arbejde – altså til at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer kan deltage ligeværdigt i arbejdet med at bevare og tage vare om haven.

Oplev havens fugle

25.august kl. 9-12 // Strøget, Bistrup Allé 36 // Billetpris: 95 kr.

FIND BILLETTER HER!

Sct. Hans Have inviterer på en fugletur i og omkring Sct. Hans Have og langs Roskilde fjord. Vi skal se og lytte til de mange forskellige fugle, der er i haven, i skoven og på fjorden.

Turleder er Erik Steen Jensen, ornitolog og medlem af DOF-Roskildes styregruppe. Erik har deltaget i arbejdet med ringmærkning -og ynglefugle- og vinterfugletælling på Roskilde fjord siden 1990erne.

Det er en god ide at medbringe kikkert. Husk fodtøj der kan modstå fugtigt føre.

Caféen er åben fra kl. 11.00 til 17.00 og der er mulighed for at købe mad og drikkevarer efter turen.

 

Billetindtægten går ubeskåret til havens sociale arbejde – altså til at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer kan deltage ligeværdigt i arbejdet med at bevare og tage vare om haven.

Bevægelse & Krop

Yoga, tai chi og meditation under trækronerne i Sct. Hans Have.

Oplev en befriende ro og nyd fuglenes sang i haven til yoga, tai chi, meditationer og mindfullness øvelser. Hen over sæsonen kan du give dig selv en rolig stund, hvor du skaber tid og plads til at forbinde dig selv til din indre og ydre natur.

Læs mere om datoer og hvor vi mødes her. 

Kommer snart…

Vores jubilæumsprogram er dynamisk og der er stadig flere ting og sager i støbeskeen.

Du kan allerede nu se frem til:

Rundvisning: “Din frodige økologiske have”!

Talk i BRØG litteraturbar om haver og havens nye bog!

Julekoncert med Bryan Rice i kapellet!

Mindeplænen 15. september

Image