Høstfejring og langbordsmiddag!

Velkommen til fejring af Høsten i Sct. Hans Have – 8. september kl. 11 til 17!

DATO: 8. september kl. 12 til 17

PRIS: 495 kr. inkl. velkomstdrik (øvrige drikkevarer kan købes i caféen)

BILLETTER 

Vi dækker vi op på plænen med langborde og sensommerens efterårsbuketter og fejrer høsten i fællesskab med en velsmagende hyldest til årstidens skønne råvarer. Iben, Mette og Julie tryller i køkkenet som altid og byder på tre smukt sammensatte serveringer der er bestemt af sæsonens lækkerier fra vores nære og frodige opland – og selvfølgelig alt det bedste fra haven. Frokosten akkompagneres af skønne toner og sang fra pop-up koret KorKor og Museet for samtidskunst byder på særomvisning og kunstneriske indslag fra udstillingen I mørket beder vi solen huske os.

På dagen giver vi det gamle høstfest-ritual fornyet liv. Høstfesten er en tradition, der har rødder dybt i vores historie. Den stammer fra en tid, hvor landbruget var samfundets hovederhverv, og årets succes afhang af en god høst. Med høstfesten markeredes en særlig taknemmelighed for naturens gaver og en glæde over at have sikret forråd til de kolde måneder, der lå forude.

Som et særligt indslag til høstfejringen i haven vil kunstner og forfatter Ida Raselli, der medvirker i udstillingen I mørket beder vi solen huske os, læse uddrag og dele refleksioner om høsten som tid, anledning og ritual.

Vi byder på en skøn velkomstdrink og menuen består af tre skønne serveringer:

Første servering
Sensommerens frugt med Birthesminde skinke, balsamico, nødder, radicchio og friske urter fra haven.
Køkkenets hjemmesyltede drueagurker og baby squash med æg vendt i en skøn estragondressing.

Anden servering
Braiseret gris i Herslev øl med høstens stegte rodfrugter. Til vegetarerne serverer vi grillet spidskål i cashew-yoghurt – selvfølgelig med urter fra haven.
Stor grøn salat fra Godis Grønt med syltede løg, havens bagte cherry tomater og ristede kerner.
Østagergaard ærtehummus med urter fra haven.

Tredje servering
Syltede blommer fra Hesselbjerggaard i hjemmelavet kongecreme med nøddeknas og spiselige blomster.

 

Ændringer kan forekomme, men i så fald blot til det bedre!

Program for dagen

Kl. 11.00            Korkor inviterer alle til at synge høstens sange

Kl. 12.00            Særomvisning om høst i udstillingen

Kl. 13.00            Koncert i Strøget v. Korkor kl. 13.00

Kl. 13.30            Velkomstdrink

Kl. 14.00            Høstfrokosten serveres – 3. serveringer

Kl. 17.00            Tak for i dag

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Add Comment *

Name *

Email *

Website