Åbningsfest på Sankt Hans_Non Performing
Glæd dig til årets største udstilling på Museet for Samtidskunst, når starten på den tre-årige kunstneriske program på Sankt Hans præsenteres med gruppeudstillingen Non Performing.
Fra den 27. august til den 22. oktober indtager museet den vestlige og nedlagte del af det psykiatriske Sankt Hans hospital. Her inviteres du med på en vandring med samtalenedslag, lydinstallationer og værker, der forholder sig både sanseligt og tematisk til psykiatrien og det at falde udenfor normen.:
Udstillingen lanceres til et brag af en åbningsfest den 27. august i Sct. Hans Have, Bistrup Allé 36
Kl. 15.00: Velkomst
Kl.15.15: Åbningstaler
Kl. 15.45: Koncert med slim0
Kl. 16.15: Omvisning
Kl. 17.00 Fællesspisning, bar og DJ i Villa d’Este (Bistrup Allé 49) v. Trampolinhuset
Kl. 19.00 Tak for i dag
Obs! Pris for fællesspisning: 50 kr.
Udstillingen kan opleves i de historiske bygninger og det rekreative naturområde i Sankt Hans området, hvor du undervejs kan opleve værker i bl.a. Kurhuset, Centralmagasinet og Villa d’Este. Non Performing udforsker, hvordan nutidens krav om at præstere påvirker vores helbred og udstillingen rejser større spørgsmål om omsorg, sygdom og r’ekreation.
Alle er inviteret til åbning af udstillingen Non Performing på Sankt Hans